fbpx
Vola2019-12-10T11:47:12+00:00

VOLA

Vangvedvængets VVS Vola

VOLAS originale moderne armaturdesign blev skabt første gang tilbage i 1968 i et samarbejde mellem Arne Jacobsen og Verner Overgaard. Designet bliver løbende videreudviklet med udgangspunkt i de geometriske former. Det modulære system er understøttet af moderne teknologi og integrerer vand i arkitekturen og indretningen på enkel og elegant vis.

VOLA står for det ypperste inden for design, håndværk og bæredygtig produktion med konstant fokus på udvikling og innovation.

De stilrene produkter anvendes i spændende private boliger og prestigefyldte byggerier over hele verden, hvor prisbelønnet produktdesign går hånd i hånd med prisbelønnet arkitektur.

Dansk håndværk

Helt fra starten har det danske håndværk spillet en vigtig rolle i produktionen af armaturer og tilbehør. Der er fokus på alle detaljer. Fabrikken i Horsens bruger den mest moderne teknologi sammen med klassiske håndværksdiscipliner som håndpolering og –lodning. Løbende forbedringer i alle led sikrer den højeste kvalitet og effektivitet. Udviklingen sker i en balance mellem innovation og designintegritet.

VOLA og bæredygtighed

Vand er liv. VOLA arbejder ud fra en ambition om at omgås denne knappe ressource på en bevidst måde. Bæredygtighed er derfor et centralt element for VOLA. VOLA produkterne er skabt til at holde i generationer. De er designet, så de enkelte slidbare dele kan udskiftes og opgraderes, så hele armaturet ikke skal udskiftes. Det er en stor fordel for både kunden og for miljøet.

Vandmængden kan reguleres individuelt på hvert enkelt armatur, så der aldrig bruges mere vand, end der er nødvendigt, hverken i det private hjem eller på hoteller eller kontorer.

VOLA inddrager sine medarbejdere i arbejdet med løbende at forbedre produktionsprocesserne.

Recycling

VOLAs strømlinede systemer og processer i fabrikken sikrer at spild minimeres. Faktisk genanvendes tæt på 100% af alt materiale. Alle produkter bliver produceret af de bedste materialer inden for messing og rustfrit stål.

Et væld af muligheder

Skønheden i VOLA skabes i en kombination af de mange forskellige muligheder, der er inden for det fleksible modulsystem. De oprindelige elementer med ventil, greb, udløb, dækplader og tilbehør er over årene blevet udbygget med et væld af kombinationsmuligheder. Dertil kommer en lang række forskellige overflader fra den kølige børstede rustfri ståloverflade til den varme messingoverflade og derudover 14 forskellige farver. VOLA modulsystemet giver mulighed for at skabe den komplette, helt individuelle løsning inden for samme smukke designsprog.

Læs mere om VOLA og se hele deres kollektion.